Referencer

Benjamin, København Nordvest, 32 år

Da jeg stod med et minimum af overskud og flere og flere svære situationer i min hverdag, sagde jeg ja tak til Pers tilbud om et coachingforløb. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er den dag i dag meget taknemlig over, at jeg fik muligheden for at grave lidt ned i min hverdag og se med andre øjne på, hvad der skete.


Jeg har egentlig altid været skeptisk over for coaching. Men ligeså snart vi havde sat os ned, følte jeg mig tryg og som om jeg sad med en rigtig god ven. Jeg var meget positivt overrasket over Pers evne til at stille de gode spørgsmål på de rigtige tidspunkter. Samt de værktøjer han gav mig til at kigge på problemet med nye øjne.


Jeg har svært ved at sige med en sætning, hvad det var jeg fik ud af forløbet med Per. Jeg har en større forståelse for, hvordan jeg selv kan agere i udfordrende situationer med andre mennesker. Samt hvordan mine tanker kan være med til at påvirke udfaldet af en bestemt situation. Jeg vil varmt anbefale Per for alle som har lyst til at åbne op for nye muligheder og finde nye værktøjer. Muligheden for at bruge tid på sig selv er en unik chance som i mine øjne ikke må forspildes, og sammen med Per fik jeg et professionelt og opmuntrende kig på den situation jeg stod i, og det gjorde det væsentlig nemmere at håndtere.

Louise, Hillerød, 53år

Jeg havde et arbejdsrelateret dilemma, som jeg havde brug for at få en anden vinkel på.


Sammen med Per Rasmussen fik jeg professionelt og systematisk indsnævret feltet til de ting jeg skulle fokusere på, og de ting jeg kunne handle på. Per Rasmussen var god til på en empatisk og effektiv måde at få sat lys på de muligheder jeg havde. Et skematisk overblik var også en god hjælp til mig, der er meget visuelt orienteret.


Efterfølgende havde jeg reelle værktøjer i hånden til videre handlemuligheder.

Jeg kan kun anbefale Per Rasmussen

Hvad siger andre?

Her er historier om  fokuspersoner, der havde succes med at gennemføre nogle vigtige ændringer i deres liv...